Ungervisere:

Musikgården startede i 2014 et tiltag som vi kalder ung’ervisning. Det har været en stor succes, som vi i år udvider med flere ung’ervisere og flere tilbud. Det går i al sin enkelthed ud på, at unge underviser børn. Der opstår meget hurtig kontakt og stor fascination mellem børnene og de unge undervisere. Dette har vi sat i trygge rammer for alle, hvor de unge får råd og vejledning undervejs, af de erfarne og uddannede lærere. For at kunne benytte sig af dette tilbud, skal man som udgangspunkt, være mellem 6 og 13 år - være nybegynder eller let øvet. De unge undervisere er særligt udvalgt ud fra musikalsk og pædagogisk erfaring.

Magnus Lundsgaard Rasmussen

- Underviser i trommer og klaver

Jeg er 21 år gammel. Jeg går på MGK i Odense, hvor jeg modtager undervisning i bl.a. trommer og klaver. Jeg har færdiggjort den 3-årige musiklinje på HF FLOW, med trommer som hovedinstrument. Jeg har gået på Næstved musikskole lige siden jeg var 2-3 år. Da jeg var omtrent 8 år gammel startede jeg til klaver, men jeg startede året efter til trommer. På musikskolen gik jeg på talentlinjen, og fik derfor, udover soloundervisning, også undervisning i klaver og hørelære. Efter 9.klasse gik jeg på Musikefterskolen i Humble 13/14. Jeg har efterhånden nået et vis musikalsk niveau, hvor jeg føler at mit musikalske overskud og mine erfaringer er på plads til at lære videre.

I år går jeg ind i mit 4. år som ung’erviser på musikgården.

Jonas Maigaard

- Underviser i bas, guitar, elektronisk musik og sammenspil

Jeg er 22 år gammel og går på MGK fyn med mit hovedinstrument guitar, hvor jeg også modtager undervisning i musikteori, klaver, sammenspil og kor.

Inden det har jeg gået på den 3-årige HF FLOW på musiklinjen, og på Musikefterskolen i Humble. 

Jeg startede egentligt ud med at spille trommer da jeg var helt lille men skiftede så til guitar da jeg var omkring de 13 - 14 år og gik dengang på Middelfart musikskole. 

Jeg har blandt andet været på udlandsturne med mit eget band, spillet i bigbands og haft gang i en masse andre projekter.

Kaia Brinch Nielsen

- Underviser i klaver, marimba og vibrafon

Kaia Brinch Nielsen - Underviser i klaver, marimba og vibrafon Jeg er 19 år gammel og har lige færdiggjort den 2-årige HF FLOW på musiklinjen, med vibrafon som hovedinstrument. Og er nu startet på et sabbatår. Da jeg var omkring 8 år gammel startede jeg til trommer, hvor jeg efter nogle år også begyndte at spille klaver. Pludselig fik jeg øjnene op for at spille marimba, hvor jeg spillede i et marimba-band i 3 år. Efter 9. klasse gik jeg et år på Musikefterskolen i Humble hvor jeg skiftede fra marimba til vibrafon. Jeg startede som underviser på musikgården i 2015 som trommeunderviser, men i 2017 vendte jeg tilbage som klaverunderviser.

Peter Ngo Chi Pham

- Underviser i klaver

Mit navn er Peter, jeg er 21 år og går på 3. år på MGK Fyn. Jeg har færdiggjort STX i Middelfart og spillet musik på kryds og tværs, både klassisk og rytmisk. Til dagligt øver/spiller jeg en masse musik sammen med venner og jeg er dermed klar til at give min viden videre til jer. Jeg glæder mig til at se jer og snakke om musik.

Johan Jep Christensen

- Underviser i saxofon

Jeg er 21 år gammel og går på MGK (musikalsk grundkursus) i Odense, hvor jeg har saxofon som hovedfag. Jeg har spillet musik i en del år og har både spillet en del elbas ud over mit saxofonspil. Jeg har en STX-uddannelse fra Odense Katedralskole, som jeg kun varmt kan anbefale. Jeg har selv undervist musik i en del år, og ser frem til mit første år her på Musikgaarden